Udendørs TV antenne DVB-T/T2.

I denne sektion finder du udendørs TV antenner til modtagelse af de digitale TV signaler. For at modtage digitalt TV skal du have en UHF antenne, hvilket vil sige en antenne der kan modtage kanal 21 til kanal 69. Frekvensmæssigt skal en udendørs TV antenne kunne dække området fra 474 MHz til 858 MHz. En UHF antenne er af nogle også betegnet som ...

I denne sektion finder du udendørs TV antenner til modtagelse af de digitale TV signaler. For at modtage digitalt TV skal du have en UHF antenne, hvilket vil sige en antenne der kan modtage kanal 21 til kanal 69. Frekvensmæssigt skal en udendørs TV antenne kunne dække området fra 474 MHz til 858 MHz. En UHF antenne er af nogle også betegnet som en TV2 antenne, er der indbygget forstærker betegnes den også som en digital antenne.

Du kan vælge mellem en passiv antenne og en aktiv TV antenne. En aktiv TV antenne har indbygget forstærker mens en passiv antenne ikke har. Den aktive antenne skal strømforsynes for at drive forstærkeren. Strømforsyning af en aktiv antenne sker typisk gennem antennekablet. En forudsætning for at dette kan lade sig gøre er at din DVB-T modtagerboks, eller din fladskærm, kan levere +5 volt via antenneindgangen. Kan din modtagerboks eller din fladskærm ikke levere 5 volt via antenneindgangen kan man indskyde en powerinserter i antennekablet og dermed strømforsyne den aktive TV antenne.

De fleste antenner har indbygget LTE/4G filtre. Disse filtre skal forhindre indstråling og dermed forstyrrelse af dit digitale TV signal.Du bør i dag anskaffe en TV antenne med filter, eller anskaffe et seperat LTE/4G filter. Udbredelsen af 4G/LTE sendere vokser og dermed også risikoen for forstyrrelse af digitalt TV hvis der ikke er anvendt filter.

Hvordan er din dækning ? Vi anbefaler at du, inden anskaffelse af en antenne til digitalt TV, kontrollerer dækningskort for digitalt TV.Du kan tjekke din dækning på Digi-TV's hjemmeside. Du skal blot vælge indendørs dækning og indtaste din adresse. Link til dækningskort finder du her: TV antenne DVB-T DVB-T2 dækningskort

Mere
TOP